Udvalg, grupper og aktiviteter i haveforeningen


Frivillige, flittige hænder bidrager til en række aktiviteter til gavn og glæde for haveforeningens medlemmer.

På den årlige generalforsamling vælges medlemmer til følgende udvalg:


Vurderingsudvalget:
Vurderer foreningens kolonihaver efter Kolonihaveforundets regler ved salg eller overdragelse.


Husudvalget:

Står for afholdelse af arrangementer i foreningens fælleshus.


Festudvalget:

Arrangerer den årlige sommerfest og andre festlige arrangementer -  i 2024 jubilæumsarrangement.


Børneudvalget:

Gennemfører aktiviteter for foreningens børn.


Ordensudvalget:

Tilsyn med at reglerne om havers vedligeholdelse overholdes, herunder ukrudt ved hæk og vej.


Kloakeringsudvalget:

Følger og informerer om det forestående kloakeringsprojekt.


For hvert af udvalgene findes et kommissorium, der er udgangspunkt for udvalgenes arbejde. Bestyrelsen vælger en kontaktperson til hvert af udvalgene.


Ud over de faste generalforsamlings nedsatte og valgte udvalg kan medlemmer danne arbejdsgrupper, der tager sig af en aktivitet, for eksempel fællesspisning eller petanque.


Enkeltpersoner står også for aktivitetstilbud til foreningens medlemmer, blandt andet banko og yoga.


De forskellige aktiviteter vil fremgå af sæsonplanen eller blive annonceret via Facebook og opslag i udhængsskabene.


 







Del siden